Skytternes Årsmøde 2017
kort referat - endelig referat følger
 

 

Torsdag den 16. februar 2017 afholdt Skytterne deres Årsmøde.

10 medlemmer var mødt op inkl. repræsentanten fra forretningsudvalget.
Helle Østergaard Mark blev valgt som dirigent, og Morten Rasmussen blev valgt som protokolfører.
Efter at formanden havde berettet om afdelingens virke siden årsmødet i 2016 og efterfølgende debat, blev beretningen godkendt.
Kassereren gennemgik regnskabet og budgettet, og her var der ikke mange spørgsmål, og regnskabet blev taget til efterretning.
Der var ikke indkommet forslag og heller ikke forslag til kontingentændring.
Under punktet, hvor man udpegede ansvarlige for de forskellige aktiviteter det kommende år, blev der fundet ansvarlige for alle aktiviteter som bl.a. er fastelavnsskydningen, skoleskydningen, GundsøCup, 10m stævnet Gundsølille Open, Klubmesterskab, LapuaCup, Divisionsskydningen, DM aktiviteterne, udbringning af Kvartalsnyt m.m.

I bestyrelsen blev alle pladser besat.

·        Formand: Jens Kristian Andreasen (genvalgt)

·        Kasserer: Morten Rasmussen (ikke på valg)

·        Sekretær: Dorte Tine Hansen (nyvalg)

·        Bestyrelsesmedlem: Helle Østergaard Mark (genvalgt)

·        Bestyrelsesmedlem: Sidsel Bjerre Andersen (nyvalg)

·        Suppleant: Poul Lamhauge. (nyvalg)