Ny luftkompressor til skytterne
Tilskud fra "Idræts-tanken"

 

 

 

Som noget nyt træner vi med luftrifler i år. Det betyder, at vi har kunnet sætte kontingentet ned, da hagl til luftvåben er langt billigere end en salonpatroner.
Men...afdelingens 20 år gamle kompressor der skal bruges til at fylde luftbeholderne på luftgeværer og luftpistoler, ville kommer på "overarbejde", og hvis den går i stykker, kan den ikke repareres, da man har stoppet produktionen af reservedele.

Vi søgte derfor Idrætstanken om op til kr. 27.520 og fik kr. 22.520 til indkøb af en ny luftkompressor.
Kompressoren er monteret og var klar til brug, da skytternes to stævner* startede. Kompressoren fylder lufttanke op til 230 bar. Det betyder, at vi ikke skal starte den hver gang, vi skal fylde beholderen på en luftriffel eller luftpistol, men fylder fra lufttanken
Det tager ca. 15 sekunder at fylde en luftbeholder, og under stævnerne stod der flere gange 5-10 skytter i kø for at fylde deres våben.
Det skal nævnes, at vore gamle kompressor ikke havde en luftbeholder, så den skulle startes hver gang, og det tog op til 2 minutter at fylde et våben.
Så... holder den lige godt som den gamle, varer det nogle år, inden vi igen skal søge om tilskud til en ny kompressor.
Det var en god beslutning at danne støtteforeningen, "Idræts-tanken" der nu har overtaget driften af Go'on tanken i Ågerup, så hver eneste gang, man tanker benzin eller diesel i Ågerup, er man med til at støtte idrætsforeningen, og ikke alene det: Go'on har også sørget for, at vi nu - i Ågerup - har konkurrencemæssigt bedre priser end mange andre tanke i området.

Et stort tak til Idræts-tanken.
* De to stævner der omtales, er GundsøCup som skytterne har afholdt i snart 20 år, og Gundsølille Open der blev afholdt første gang i 2016 som jubilæumsstævne. Stævnet var så vellykket, at det blev afholdt igen i 2017, og tilbagemeldingen fra skytterne var så positive, at vi allerede har reserveret hallen fra 19. - 21. januar 2018

Udskriv artiklen PDF-format