Sæsonafslutning 2013
 

 

Onsdag den 20. marts har medlemmer, der ønsker at deltage i klubmesterskabet, skudt 2 gældende skydninger. Det betyder, at vi i forbindelse med vintersæsonens afslutning kan fejre klubmestrene og samtidig udlevere årets vandrepokaler.

Bestyrelsen vil derfor gerne invitere medlemmer med familie og venner til en hyggelig aften mandag den 25. marts 2013 kl. 18:30.

Bestyrelsen sørger for kaffe, te og varm kakao, og der er mulighed for at købe sodavand og øl.
Hvis der ønskes hjemmebagt kage, er man meget velkommen til at tage noget med. Hvis kagen falder i bestyrelsens, smag belønner vi "kagebageren" med 3 gratis serier på "Sjove skiver"

Men vi kan ikke mødes, uden at der skal skydes. Der vil være mulighed for at skyde med luftgevær på "sjove skiver" Man kan skyde alle de serier, man har lyst til. Hver serie koster 10 kr., og beløbet går til præmier.

Konkurrencen er opdelt i fem klasser. (se regler - og skive - for konkurrencen)

·       BK og JUN i klasserne 1 & 2

·       BK i klasserne 3 & 4

·       Børn under 15 år der ikke går til skydning

·       Voksne skytter

·       Voksne over 14 år der ikke går til skydning

Planlægning er vigtigt. Derfor vil vi meget gerne vide, hvor mange børn og voksne der kommer. Man kan give besked om antallet ved at sende en mail til jens@skyttegraven.dk inden torsdag den 21. marts 2013.
Vi vil også gerne vide hvem der har kage med.

På bestyrelsens vegne

Jens Kristian Andreasen