Dansk Skytte Union
De første DSU guldmedaljer til Gundsølilles børneskytter
 

Gundsølille Skytteforenings U1 hold - Stephanie Grundsøe, Tommy Estrup Sørensen og Christoffer Kjerside Vinther fik - søndag den 16. september 2012 - guldmedaljer ved Dans Skytte Unions Ungdoms DM i Århus .

Medaljerne var ikke "tjent" ved årets DM. Selv om de tre skytter skød gode resultater, blev det "kun" til et par ærefulde fjerde pladser. Stephanie blev nummer fire i U1 klassen. Gundsølilles U1 hold blev også nummer fire kun fem points fra en guldmedalje og 2 points fra en bronzemedalje. Nej... medaljerne fik holdet for at vinde 2. division suverænt og derved sørge for, at Gundsølille Skytteforening har et hold i 1. division på 50 meter næste år.

På vejen hjem fra DM var foreningen - ved Poul Lamhauge - vært ved en burger m.m. Det var skytterne blevet lovet, hvis de havde guldmedaljer med hjem. Så alt i alt syntes, de tre skytter det havde været en god oplevelse at deltage i et DSU's ungdoms DM.

Se resultatlisten - billede 1 - billede 2

På bestyrelsens vegne ønsker jeg de unge skytter et stort tillykke
Jens Kristian Andreasen, Forman for Skytterne