Fugleskydning
2011
Gundsølille Skytteforening

Ågerup sommerfest lørdag, den 20. august


Ny Fuglekonge
:  Elsebeth Sehsted

 

Fuglekongen Niclas Hansen ankom standsmæssigt i "hestevogn" trukket af to æsler med Vagn Hansen som kusk og Niclas søster var med i vognen. Niclas Hansen bar selv foreningens fane.
De ankom til festpladsen til den aftalte tid, så vi kunne starte Fugleskydningen kl. ca. 14:00. Der blev afholdt en velkomsttale, og Fuglekongen skød det første skud. Herefter var Fugleskydningen skudt i gang.

Belært af sidste års erfaring var de otte mål gjort mindre og der var to standpladser. Efter 53 skud og ca. 20 minutter var næbet skudt ned. Deltagere og tilskuere syntes igen i år at det tog for lang tid.
Bestyrelsen besluttede derfor - igen i år - at gøre det lettere at skyde målene ned ved at ændre i "Fuglen" så materialets tykkelse blev reduceret.

Denne ændring betød, at vi kunne afslutte Fugleskydningen ca. 15.30. Herefter var der præmieoverrækkelse til de skytter, der havde skudt et af målene ned.
Fuglekongen fik overrakt ordensbåndet og præmierne under spisningen i festteltet lørdag aften. Øvrige præmiemodtager fra den lukkede liste fik udleveret præmierne om søndagen eller bragt til deres bopæl.

Fuglekongen 2011 blev Elsebeth Sehsted.

Følgende fik præmier

Mål

Skytte

Lukket liste

Skud nr.

Næb

Vagn Hansen

Annette Madsen

53

Højre vinge

Niels Sørensen

Gunnar Gissel

112

Højre klo

Jens Kr. Andreasen

Pia Eilskov

124

Halen

Marcus Wiemann

Jytte Kristiffersen

182

Venstre klo

Jytte Kristiffersen

Preben Rasmussen

195

Venstre vinge

Jens Kr. Andreasen

Jens Højbjerg

223

Krone

Vagn Hansen

Erik Pedersen

244

Brystpladen

Jens Højbjerg

Elsebeth Sehsted

362

Med ca. 20 skytter og et stort antal tilskuere kunne bestyrelsen konkludere, at vore forventninger blev indfriet. Vi fik lavet god PR for foreningen, og samtidig fik vi "Fuglen" op af kælderen og flyttet til Ågerup Sommerfest, så Fugleskydningen blev den festdag, den fortjener.

Fugleskydningen i forbindelse med Sommerfesten gentages helt sikkert igen næste år.
Og så forventer vi og håber på flere deltagere næste år.

På bestyrelsens vegne
Jens Kristian Andreasen