Skoleskydning 2010
Landsdelsfinalen
Lindebjergskolens 5.a vandt sølv
Individuel blev Signe Kristensen nr. 2 med 195 point


Lørdag den 20. november 2010 afviklede DDS Roskilde landsfinalen for skoleskydning 2010. Gundsølille skytteforening havde tre hold i finalen. Alle tre hold kom fra Lindebjergskolen

Og vi kan med glæde fortælle at alle tre hold klarede sig rigtigt godt i finalen. De blev placeret som nr. 2, 10 & 12 ud af 21 deltagende hold.

Som I kan læse blev Lindebjergskolens klasse 5.A nummer to hvilket betød at de fik udleveret sølvmedaljer. Men det betyder også at de næste lørdag skal til Vingsted i Jylland for at deltage i skoleskydningsfinalen hvori landets 30 bedste skolehold deltager.

Individuel blev Signe Kristensen placeret som nr. 2 af de 84 deltagende skytter med et fantastisk resultat på 195 point. Godt gået af en elev der ikke går til "skydning". For den præstation modtog signe en pokal.

Ikke noget at sige til at holdene fra Lindebjergskolen havde en rigtig god dag. Det havde foreningens hjælpere - Jytte, Annette og Jens - så sandelig også. Det er dejligt at se den glæde børnene har når de deltager i skoleskydningen.

Se resultatlisterne: Hold - Individuel - Billeder (også landsfinalen) - Resultat Landsfinalen

 

FAKA

  • Til de fem bedste hold i landsfinalen - lørdag den 27. november 2010 - er der pengepræmier på 7.000 kr., 4.000 kr., 2.000 kr., 1.000 kr. og 1.000 kr. Derudover trækkes blandt de øvrige tilstedeværende hold lod om en præmie på 500 kr. Beløbet går til klassekassen.

CITAT:

”Pengepræmierne skal gå til klassekassen, hvis Lindebjergskolen er så heldig at vinde. På den måde får alle elever i klassen glæde af præmien”.