Idrætsdag
Lindebjergskolen
7.-9. klasser
tidsdag, den 31. august 2010


Tirsdag den 31. august 2010 kl. 09.00 var 18 forventningsfulde elever med lærere klar til at deltage i Lindebjergskolens idrætsdag. Eleverne havde valgt en kombination af skydning og bordtennis, hvor de på skift mellem kl. 09.00 og 12.45 prøvede de to idrætsgrene.

I skydeafdelingen havde vi valgt at dele de 18 elever op i fire hold og afsætte ca. 45 minutter til hvert hold. Klubbens instruktør - Helle Jensen - brugte de første 15 minutter til at fortælle om geværet og sikkerheden. Mange af eleverne havde prøvet at skyde i forbindelse med Skoleskydning, så de kendte geværet og havde hørt om sikkerhed før.

Herefter gik eleverne på "banen", hvor de startede med et antal prøveskud og herefter afgav 20 gældende skud med gevær- og albuestøtte. Da de 20 gældende skud var afgivet, fik eleverne lov til at prøve stående skydning.

Alle elever, samt deres lærer, fik et godt indblik i "Skydning som Idræt" og flere gav udtryk for, at det havde været en god oplevelse.

De to instruktører fra Gundsølille Skytteforening var enige om, at det havde været en dejlig oplevelse med nogle meget positive elever, hvoraf mange havde rigtige gode resultater (dagens højeste score blev 193 af 200 mulige).
Mange af eleverne har potentiale til at blive gode skytter, så vi håber at se nogle af dem, når vintersæsonen starter mandag den 13. september 2010 kl. 18.30.

Se billeder fra Idrætsdagen

Jens Kristian Andreasen
Formand, Gundsølille Skytteforening