Guld til Gundsø skytter
 

Medaljerne har regnet ned over skytterne fra Gundsølille Skytteforening ved forårets DM'er i de Danske Skytteforeninger der er afholdt på gevær og pistol i kal. .22 og Luftriffel.

Ved DM 15 meter gevær BK & JUN 19.-21. marts 2004 hentede Christine Zabel guldmedaljen for juniorer.
Vi der kender Christine ved at hun har is i maven når det gælder, hvilket hun viste ved at skyde sig op fra hovedskydningens 12 plads.
Christine vandt ikke alene BK1 klassen i luft , hun vandt også guldmedalje som juniorlassens bedste luftskytte med resultatet 400/24 hvilket betød at hun skød 200 point med 17 +10 i mesterskabsskydningen.

 

DM 15 meter pistol 26.-28. marts 2004 blev Poul Lamhauge's DM. Poul vandt guldmedalje i luftpistol klasse 4 med 279/93.
Når man tager til DM håber man på et godt resultat, at det så bliver til guld tyder på at Poul har gode eksamens nerver.

 

Ved fremtidens DM får Henrik noget at leve op til. I DM på 200 meter i 2003 hentede Henrik Zabel guldmedale ÅKL 1, I finalen for liggende skytter blev det til en sølvmedalje.
DM for senior i luftgevær og kal .22 i weekenden 2. - 4. april 2004
hentede Henrik igen medaljer en guld og to bronze. Guldet vandt Henrik som deltager på amtsholdet for luftskytter og bronzemedaljerne vandt han i i luftgevær Åkl. 1.
I finalen for alle åbenklasse skytter blev det igen til bronze medalje.

 

Helle Jensen var sammen med Henrik en af de fire der udgjorde amtsholdet for luftskytter ved DM på 15 m. 2. - 4. april 2004.
Helle har som Henrik tidligere prøvet at hente individuelle medaljer ved DM men en medalje på et hold - hvor alle skal skyde op til deres bedste er noget særligt.